Kongens Enghave


Der har boet mennesker i Kongens Enghave længe, men området har ikke altid været landfast med Sjælland: Der er fundet tegn på beboelse, der kan dateres til o. 5.000 f. kr. hvor den såkaldte Ertebøllekultur (jæger-samlerkultur) var bosat på en lille holm ud for Sjællands kyst, som nu er det lille grønne anlæg på hjørnet af Borgmester Christiansens Gade og Louis Pios gade.

Omkring 1530 blev bydelen udlagt som græsning (enghave) for de kongelige stalde ved Københavns Slots Ladegård, og i slottes regnskab er der i 1601 lavet en note om en hængelås til at sætte på Kongens Enghaves led.

I 1795 blev Kongens Enghave udstykket i 22 parceller og gamle Enghavevej blev anlagt fra Vesterbrogade til Mozarts Plads, og videre helt ud til Gl. Køge Landevej.

Omkring 1800 blev der opført nogle få gårde langs Enghavevej.

2. november 1870 blev Vester Kirkegård indviet. Vester Kirkegård er stadig Danmarks største kirkegård, og benyttes i dag også som rekreativt område for kvarterets beboere. I 1871 blev Frederiksholm Teglværk grundlagt af brødrene Køhler. Virksomheden fyldte området fra Enghavevej/Borgbjergsvej og østpå ud til kystlinje, der den gang gik helt ned til Sønder Boulevard. Det eneste der stadig er tilbage fra dengang, er den gamle kalkgrav - nu kirkesøen - der ligger midt i haveforeningen Frem. Akutinstitutionen Frederiksholm, der er placeret ved Mozarts Plads (bag Fakta), var dengang Teglværkets hovedkontor, og er i dag bydelens ældste hus.

I 1895 stod Vestre Fængsel færdigt, og var indtil for nyligt Skandinaviens største.

I 1901 bliver Kongens Enghave indlemmet i Københavns kommune.

I 1913 begyndte man at bygge små almennyttige ejendomme - dem, der ligger mellem P. Knudsensgade og Hørdumsgade og mellem P. Knudsensgade og Borgbjergsvej - og bydelen blev kendt som arbejdernes Hellerup. Som supplement til beboernes husholdning blev
haveforeningen Frem grundlagt i 1913, og i 1920'erne havde den over 400 haver. Her dyrkede man grøntsager og havde høns og svin. Senere kom flere haveforeninger til.

Linie 3 har kørt i fast rutefart fra Østerbro til Kongens Enghave (Sydhavns Plads) siden 1915.

I årene efter 1918 var bolignøden i Danmark stor, og mange fra provinsen valgte at flytte til Københavns sydvest kvarter. Bydelen voksede langsomt, og i perioden 1940-60 nåede indbyggertallet op på cirka 30.000.
I dag bor der omkring 15.000 mennesker i bydelen.

Skolegang foregik på Alsgade skole/Ny Carlsbergvej skole på Vesterbro, men i 1930 fik bydelen sin egen skole som led i bebyggelsen af det nye kvarter - Bavnehøj kvarteret.

Bavnehøj kvarteret

Bavnehøj Allé 15-17, 1930. Tranehavegård er endnu ikke bygget, og den eneste trafik er en hestevogn, muligvis med koks til husets beboere.

Ordet "Bavnehøj" indgår i stednavne over alt i landet. Ordet betyder "bål på høj", og har fra vikingetiden været et sted hvor man - oftest i forbindelse med fjendtlige angreb - ved hjælp af fakler eller bål kunne advare eller tilkalde oplandet. Den "bavnehøj", der har givet sit navn til kvarteret, har muligvis ligget i nærheden af Nordre Kapel på Vestre Kirkegård (kapellet, ved den store sø.

I slutningen af 1920'erne begyndte man byggeriet i kvarteret. Dengang lå Fodboldklubben Frem, der hvor Bavnehøj badet ligger i dag; langs Enghavevej lå kolonihaver, og der hvor Tranehavegård nu ligger, lå to vognmandsforretninger: Bonden og Ludderkarlen.

Bavnehøj Allé hed på det tidspunkt Vestre Kirkegårds Vej, men man ændrede navnet i løbet 1930'erne. Og området kom til at hedde Bavnehøj Kvarteret.

Brandstationen blev indviet i 1929, og vores hus var det sidste af de 3 kommunale lejeejendomme, der blev opført langs Bavnehøj Allé. Ejendommen hed officielt Karré 0052, men blev i folkemunde kaldt for Varmecentralen eller Badeanstalten, fordi den som den eneste af de 3 ejendommen var udstyret med varme og bad - noget der stadig mangler i nogle ejendomme i kvarteret.

Vores hus stod færdigt i 1930, og i de følgende år skød de øvrige ejendomme i kvarteret op, mens Tranehavegård (de røde ældre boliger) først blev påbegyndt i 1942.

Kvarteret havde som resten af bydelen et livligt forretningsliv med kulhandler, blomsterhandler, købmand, cigarhandler, grønthandler osv.: Engelbrecht Petersen bageren er den eneste der er tilbage fra dengang, den blev etableret i 1933. Hvor Kiki ligger i dag lå også en bager, mens Barber Valde havde sin butik ved siden af. På hjørnet af Hans Olriks Vej og Enghavevej, nede i kælderen, lå en slikbutik.

Da Københavns kommune i midten af 1990'erne blev tvunget til at sælge deres udlejningsejendomme, blev AB Bavnehøj, som den første i kvarteret, stiftet, da 54% af lejerne valgte købe deres lejlighed.

Den 1. september 1997 var det vores hus, og karré 0052 blevet til AB Bavnehøj.

Om området


Sydhavnen er helt sin egen, her er gamle udlejningsejendomme fra før begge verdenskrige, her er super moderne nybyggerier med udsigt over vandet, og her er postmodernistiske haveforeningshuse. Med den blandede boligmasse følger også et broget udvalg af beboere, som alle er med til at give bydelen sit helt eget særpræg.

Sydhavnen hedder officielt Kongens. Enghave, og er som en lille landsby midt i storbyen. I mange år var det kendt som stedet, "hvor Anker boede", og i de seneste år er bydelen også blevet kendt fra komikeren Linda P's mange figurer. Men mange har boet her, og fået bydelen under huden, og taget den med i deres videre liv og karriere. Fx forfatter Tove Ditlevsen, filmmande Erik Clausen, musikerægteparret Anisette og Thomas Kopple, tidl. politichef Per Larsen ,og anmelder og journalist Torben Bille.


Kongens Enghave har et utal af sportsforeninger, fx fodboldklubben Frem og Ajax håndbold, men også kampsport, vandsport m.fl. findes her. Derudover kan nævnes de store sportshaller, Valby parken, den gamle fiskerihavn, Børnenes Dyremark, friluftsbadet osv.


A/B Bavnehøj ligger solidt placeret i Syhavnen. roligt beliggende i kvarteret nær Enghavevej, S-tog, Fisketorvet og indkøbsmuligheder. Om hjørnet ligger Vestre Kirkegård med en lille sø, ligesom der er gåafstand til Søndermarken med dens skønne natur.

Områdekort

Med kortet nedenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen eller navigationspilene (øverst til venstre) til at panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug skyderen til at zoome ind og ud, eller brug tasterne + og -.

Klik på "Kort" i øverste højre hjørne af kortet for at se vejkort-visning i stedet for satellitfotos.

Street View

Med Street View nedenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.

Vejrudsigten fra DMI

Her kan du se vejrudsigten for området tættest på os


2-døgnsudsigt


3 til 9-døgnsudsigt


Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk